Tangen: Vi skal løbe dem ned

D. 03-03-2018 kl. 18:37
Tangen: Vi skal løbe dem ned
Eivind Tangen i infight med Stefan Hundstrup i onsdagens kamp. Foto: Steffen Bloch 

Taktikken er klar - og det bliver med løbeskoene snøret godt på fra start, fortæller Eivind Tangen inden morgendagens returkamp.

Af Nicklas Thygesen

Overværede man Skjern-træningen lørdag formiddag, så kunne man mærke spændingen sitre i den vestjyske trup. 

Ventetiden til sæsonens hidtil vigtigste kamp er nemlig snart overstået. Returkampen i Skjern Bank Arena om en plads blandt de 16 bedste hold i Europa, der i øvrigt er Ole Nørgaards kamp nummer 250 i spiden for de grønne. 

Norske Eivind Tangen, som sidste lørdag fik han sin officielle Champions League-debut i Ukraine, forventer et Skjern-hold, der kommer buldrene fra start søndag eftermiddag. 

- Vi skal løbe dem ned fra første fløjt. De er væsentlig tungere end vores hold, og det skal vi formå at udnytte, siger Eivind Tangen, som håber hjemmepublikummet vil give en hjælpende hånd med.

- Det forlyder, at der kommer rigtig mange tilskuere i arenaen, så jeg håber, at Skjern-fansene vil hjælpe os på vej - for det får vi brug for i morgen, siger Skjerns nye nummer 25. 

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Motor Zaporozhye spilles i morgen kl.15.10 i Skjern Bank Arena.

TV:
Kampen sendes direkte på DR1. 

Støt vores sponsorer