Tangen viste VM-form

D. 22-12-2018 kl. 18:42
Tangen viste VM-form
Ti scoringer og to assists kom fra Tangens venstrehånd lørdag aften. Foto: Steffen Bloch

Den norske højreback fik den bedst tænkelige optakt til VM-slutrunden i januar med ti scoringer og to point. 

Af Nicklas Thygesen

Han har været brandslukker, topscorer og oftest manden, som bolden i vildrede er blevet kastet til, hvis angrebsspillet og ideerne var opbrugt. 

For hvis man kan tale om at time formen op til en VM-slutrunde, så har norske Eivind Tangen nok svaret på opskriften.

Lørdag eftermiddag baskede højrebacken ti bolde bag Aalborgs keepere, men det var sejren som helhed at nordmanden hæftede sig ved efter opgøret.

- Det var et godt punktum på et flot år. Vi var lidt bedre over hele linjen, og viste den kynisme, som vi har været garant for det meste af 2018, siger Eivind Tangen, der i de sidste fire kampe har scoret 32 gange. 

Nordmanden er sammen med holdkammeraten Bjarte Myrhol udtaget til den kommende VM-slutrunde i Danmark - og optakten til den forestående slutrunde kunne nærmest ikke være bedre for højrebacken.

- Det giver selvfølgelig en masse selvtillid, som jeg kan tage med videre i landsholdslejren. Men indtil den 1. januar vil jeg ikke bruge et sekund på at tænke håndbold, storsmiler højrebacken.

Støt vores sponsorer