To hold med kniven for struben

D. 02-05-2016 kl. 15:48
To hold med kniven for struben
 Magnus Dahl og Lasse Mikkelsen havde stor andel i vestjydernes seneste sejr over SønderjyskE.

Et revanchelysten Skjern-mandskab skal i morgen forsøge at tilkæmpe sig to afgørende point mod SønderjyskE. 

Af Nicklas Thygesen

Han afgjorde opgøret med en straffekastscoring tre sekunder før tid, da Skjern sidst gæstede Skansen i Sønderborg.

I morgen skal Lasse Mikkelsen & co. forsøge at tilkæmpe sig to afgørende point i Gruppe A, når SønderjyskE er værter i den fjerde slutspilskamp.

Det første indbyrdes møde for ti dage siden bød på tre kvarters tæt og hård fight - før et vestjysk kollaps banede vejen for en velfortjent seksmålssejr til SønderjyskE.

- Vi forærede dem et hav af kontramål. Halvdelen af deres mål blev nærmest scoret på kontra, og det må ikke ske igen. Begge hold har kniven for struben, så jeg forventer endnu et tæt opgør i morgen, siger Lasse Mikkelsen og uddyber:

- Hvis vi finder den samme gnist og tænding frem, som vi havde mod Team Tvis Holstebro, så tror jeg helt bestemt på de to point, siger Skjern-playmakeren. 

Kamptidspunkt:
SønderjyskE - Skjern Håndbold spilles i morgen kl. 19.30 i Dybbølhallen. 

TV:
Kampen sendes direkte på TV 2 Sport. 

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App

Støt vores sponsorer