To Skjern-spillere på All-Star holdet

D. 09-04-2017 kl. 12:00
To Skjern-spillere på All-Star holdet
Bjarte Myrhol har været ligaens mest effektive spiller med en samlet MEP på 93,92. 

For anden sæson i streg er Kasper Søndergaard repræsenteret på All-Star holdet i 888ligaen. 

Af Nicklas Thygesen

Divisionsforeningen Håndbold kårede i går årets All-Star hold på baggrund af det indsamlede statistiske materiale fra alle kampene i de 26 runder i grundspillet.

To af holdets syv pladser er optaget af Skjern-spillere.

For anden sæson i streg er Kasper Søndergaard repræsenteret på holdet, mens holdkammeraten Bjarte Myrhol ligeledes er at finde på stregen. Nordmandens grundspil har været på så højt et niveau, at landsholdskaptajnen endda har været 888ligaens mest effektive spiller.

Alle syv spillere på All-Star holdet er med i slutspillet og dermed kampen om DM-guldet. All-Star holdet ser ud som følger:

Målvogter: Mikael Aggefors, Aalborg Håndbold 41,12 MEP
Venstre fløj: Magnus Bramming, TTH Holstebro 64,85 MEP
Venstre back: Jacob Holm, Ribe-Esbjerg HH 81,95 MEP
Playmaker: Sander Sagosen, Aalborg Håndbold 88,52 MEP
Højre back: Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold 85,25 MEP
Højre fløj: Kasper Emil Kildelund, TTH Holstebro 70,54 MEP
Stregspiller: Bjarte Myrhol, Skjern Håndbold 93,92 MEP

Støt vores sponsorer