To vigtige point på spil i Helsingør

D. 07-11-2018 kl. 07:00
To vigtige point på spil i Helsingør
Eivind Tangen, der blev Skjern-topscorer i søndagens udekamp i Flensborg, skal sammen med holdkammeraterne forsøge at hente to point i Helsinge onsdag aften. 

Det er to mandskaber, som begge har hårdt brug for pointene, der onsdag aften klasker sammen i Herreligaen. 

Af Nicklas Thygesen

Sejre avler selvtillid - og af selvtillid fremkommer stabilitet.

Både sejre eller stabilitet har onsdagens to duellanter fra Nordsjælland og Skjern imidlertidigt hårdt brug for, hvis Top 8, 6 eller 4 fortsat skal være inde for realistisk rækkevidde. 

Det nordsjællandske hjemmehold er i øjeblikket placeret på en tiendeplads - fire point og to placeringer under gæsterne fra det vestjyske. 

Ni ud af de ti foregående indbyrdes møder mellem Nørgaard/Kronborg og Fogh/Dahls tropper er endt ud i en grøn sejr.

Om det bliver til en ny sejr til Ole Nørgaard og Henrik Kronborgs drenge kan du se direkte på TV2 Sport i aften.

Kamptidspunkt:
Nordsjælland Håndbold - Skjern Håndbold spilles i aften kl.20.30 i Helsingør Hallen. 

TV:
Kampen vises direkte på TV2 Sport. 

Støt vores sponsorer