Topbrag på Sydfyn

D. 28-11-2017 kl. 13:45
Topbrag på Sydfyn
De grønblusede jagter i aften den niende sejr i træk.

Kan Skjern fortsætte den imponerende sejrsstime eller står 888ligaens førerhold i vejen for den niende sejr i træk? Se med i aften på TV2 Sport. 

Af Nicklas Thygesen

Skjern-mandskabet kommer på en yderst vanskelig opgave i aften.

888ligaens førerhold fra Gudme har vundet ni ud af de sidste ti kampe, og er ganske imponerende ubesejret i den hjemlige liga på Sydfyn siden den 15. februar.

Men skal Ole Nørgaard og Henrik Kronborgs mandskab holde trit med førerholdet, så ville et eller to point lune tirsdag aften på Anders Eggerts gamle hjemmebane.

Her er den aktuelle stilling i toppen:

1. GOG: 20 point (12 kampe)
2. BSV: 18 point (12 kampe)
3. Skjern: 18 point (11 kampe)

De seneste fem indbyrdes kampe:
Skjern - GOG: 29-29
Skjern - GOG: 24-23
GOG - Skjern: 28-26
GOG - Skjern: 34-28
Skjern - GOG: 32-27

Kamptidspunkt:
GOG - Skjern spilles i aften kl.19.30 i SU´VI:T Arena.

TV:
Kampen kan ses direkte på TV2 Sport. 

Støt vores sponsorer