Topscorer Mikkelsen: Katastrofal indsats

D. 11-09-2011 kl. 19:35
Topscorer Mikkelsen: Katastrofal indsats

Der var ingen tvivl hvor Skjern-spillerne befandt sig på humørskalaen efter søndagens nederlag til Team Tvis Holstebro.

 

Skjern-playmaker Lasse Mikkelsen var også hurtig til at erkende, at aftenens præstation var en pinlig en af slagsen.

 

”En katastrofal første halvleg blev altafgørende. Vi er bagud med syv mål ved pausen, og trods hjemmebanefordel henter man ikke bare syv mål mod et hold som Team Tvis,” sagde Lasse Mikkelsen til skjernhaandbold.dk og fortsatte:

 

”Det var et fortjent nederlag. De spiller os rigtig klogt i store dele af kampen, og vi formår ikke at svare igen,” lød det fra Lasse Mikkelsen, der blev Skjern-topscorer med seks mål.

 

”Vi kommer lynhurtigt bagud 4-1 og hænger efter resten af kampen, hvor vi bruger mange kræfter på at prøve at komme igen. Når vi så mistede boldene, scorede de på kontra, og det var hårde slag i hovedet på os,” sluttede en dybt skuffet Skjern-playmaker.

 

Støt vores sponsorer