Topscorer Myrhol: Vi gik professionelt til værks

D. 03-03-2019 kl. 18:56
Topscorer Myrhol: Vi gik professionelt til værks
Bjarte Myrhol blev Skjern-topscorer med otte mål i sejren på 35-32. Foto: Steffen Bloch

Den europæiske rejse sluttede i denne omgang søndag aften foran knap 2500 tilskuere i Skjern Bank Arena. 

Af Nicklas Thygesen

Skjern-mandskabet hentede den tredje sejr i gruppespillet, da RK Celje søndag aften gæstede Skjern Bank Arena.

En kamp, der på forhånd var uden den helt store sportslig betydning, men de grønblusede leverede trods betingelserne en mere end godkendt indsats, siger Bjarte Myrhol.

- Vores indgang til kampen var professionel, og vi leverede en fornuftig kamp. Det var dejligt at lukke Champions League-sæsonen med to point. Et gruppespil, hvor vi har spillet mange gode kampe, men jeg ærgrer mig stadigvæk over hjemmekampene mod PSG, Szeged, Nantes og Zagreb. 

- Der var vi med til det sidste i alle kampene, men formåede ikke at tage point fra de store hold - og det skal man, hvis vi som underdogs skal gå videre fra gruppespillet, siger Bjarte Myrhol.

Skjern-kaptajnen blev søndagens topscorer med otte scoringer.

Støt vores sponsorer