Topscorer Søndergaard: Hammer sejt

D. 05-02-2013 kl. 19:56
Topscorer Søndergaard: Hammer sejt
Kasper Søndergaards venstrearm lynede ti gange i sejren på 33-30 over SønderjyskE. 

Kasper Søndergaard var her, der og alle vegne i Skjerns sejr over SønderjyskE. 

Af Simon Dahl 

Ikke overraskende var Kasper Søndergaard en træt mand efter sejren over SønderjyskE. 

 - Jeg er helt færdig. Fuldstændig brugt for energi, men hold op hvor var det en vigtig sejr. Det var pisse vigtigt, at vi rejste os efter weekenden, og det her var var bare hammer sejt, sagde en træt, men meget glad Kasper Søndergaard efter kampen. 

Skjern startede opgøret som lyn og torden. Relativit hurtigt kom Søndergaard og co. i front 12-6, inden en udvisning lukkede sønderjyderne tilbage i opgøret. 

- Vi fik en dum udvisning og taber den undertalsperiode 4-0. Det er helt unødvendigt at lukke dem ind igen så let, sagde Kasper Søndergaard.

- Og så havde jeg en dum afslutning i den sidste del af kampen, som var ved at blive dyr. Heldigvis lavede Lasse Mikkelsen en fed scoring lige efter, sagde Søndergaard og henviste til Lasse Mikkelsens pragtkasse, hvor han kanonerede bolden i kassen fra 15 meters afstand. 

Svær hjemmebane 
SønderjyskE har i denne sæson taget langt de fleste af deres point på hjemmebane. Derfor vakte sejren ekstra glæde hos Skjern-stjernen. 

- Det er et rigtig svært sted at spille. SønderjyskE spiller altid godt på hjemmebane, og derfor var det bare ekstra fedt, at vi kunne vinde ovenpå weekendens kampe, sluttede ti-måls skytten. 

Støt vores sponsorer