Toudahl påbegyndt genoptræning

D. 02-11-2012 kl. 09:31
Toudahl påbegyndt genoptræning
Andreas Toudahl har måttet se til fra sidelinjen i denne sæson på grund af en rygskade.

Skjern-fløjen Andreas Toudahl er blev sat i gang med genoptræningen af Skjerns fysiske stab.

Af Kenneth Thygesen

For omtrent tre uger siden blev Andreas Toudahl rygopereret i København, og nu er tiden kommet til genoptræning for den tekniske dygtige venstrefløj.

- Jeg var i Skjern mandag og tirsdag for første gang siden operationen, og her satte den fysiske sektor mig i gang med et par øvelser, siger Andreas Toudahl og fortsætter:

- Det er nogle små og helt basale bevægelsesøvelser, og så er planen selvfølgelig, at der skal bygges mere og mere på, efterhånden som jeg kan mere og mere , forklarer Andreas Toudahl, der har været ude hele sæsonen med en rygskade.

Venstrefløjen, der scorede 119 ligamål i sidste sæson, tror og håber på et comeback efter nytåret.

- Jeg går stadig i mit lille hoved og håber på januar, hvor vi har en kampfri måned. Det er min drøm og mit håb, men jeg forsøger at lade være med at sætte næsen for højt, for det kan hurtigt gå den anden vej, fortæller Andreas Toudahl.

 

Støt vores sponsorer