Træningslejr i Lalandia skudt i gang

D. 10-08-2020 kl. 10:45
Træningslejr i Lalandia skudt i gang
Thomas Hylle, som er aktivitetschef i Lalandia, byder Claus Hansen og resten af truppen velkommen.

I dag mødte Skjern-holdet ind til træningslejr i Lalandia, hvor holdet er samlet resten af ugen.

Af Kristian Bro

Denne uge står på træningslejr i Lalandia Billund, hvor der er haltræning på programmet kombineret med fysisk træning.

Udover den fysiske træning er der ligeledes sociale aktiviteter at finde på programmet, så truppen kan rystes endnu tættere sammen.

På torsdag skal Skjern-truppen for en stund forlade de gode faciliteter hos Lalandia - vestjyderne skal nemlig spille den første betydningsfulde kamp i knap seks måneder. Det sker når Skjern Håndbold møder Skive fH i Santander Cuppen, Pokalturneringen, 6. runde.

Pokalkampen spilles i Skive, torsdag kl. 19.30. Der vil være live opdateringer på Skjern Håndbolds Facebookside under kampen. 

Støt vores sponsorer