Træningslejr skydes i gang

D. 05-08-2019 kl. 08:50
Træningslejr skydes i gang
Trænerteamet, Patrekur og Claus, er klar i Lalandia, hvor aktivitetschef, Thomas Hylle, netop har budt truppen velkommen

Denne uge står på træningslejr hos en af klubbens partnere – Lalandia i Billund. Ugen står på masser af haltræning kombineret med en del fysiske pas.

Af sociale aktiviteter er der bl.a. fodboldgolf på programmet. Onsdag aften møder holdet de tyske mestre fra Flensborg Handewitt – en kamp der spilles i Leck, Nordtyskland.

Skjerns cheftræner Patrekur Jòhanneson glæder sig meget til ugen: ”Vi har rigtig mange ting, vi skal have arbejdet med inden pokalkampen den 22. august. Det bliver endnu en uge, hvor der skal arbejdes hårdt men også en uge, hvor jeg glæder mig til at komme endnu tættere på hele holdet.”
 

Støt vores sponsorer