Video: Skjern tørster efter AGK-skalp

D. 09-11-2011 kl. 00:17
Video: Skjern tørster efter AGK-skalp
Anfører Jesper Jensen mener, at AGK er det hold, alle hold helst vil slå.  - Foto: Haandbold.com.

Skjern-stjernerne vil elske at slå mestrene og pokalvinderne fra AG København i onsdagens pokalkvartfinale. Se TV2 Sportens videoklip her.

Af Kenneth Thygesen

TV2 Sporten var tirsdag på besøg i Skjern-lejren for at vejre stemningen i den vestjyske klub forud for den vigtige pokalkvartfinale i København onsdag aften.

Modstanderen er som bekendt mestrene og pokalvinderne fra AG København, som Skjern Håndbold ifølge to af holdets største profiler vil elske at besejre.

"Det er det eneste hold, vi ikke har slået endnu. Vi har spillet to uafgjorte mod dem og tabte i forlænget spilletid i pokalen, hvor vi havde dem helt nede i sækken, så det er klart, at vi tørster efter at få den sejr over dem," siger Claus Møller Jakobsen til TV2 Sporten, mens Jesper Jensen tilføjer:

"Jeg tror, at AG er det hold, som alle i Danmark tørster mest efter at slå. Det er jo altid dem, der er forsvarende mestre, som man går efter," siger Jesper Jensen.

- Se videoklippet ved at klikke her

Opgøret mellem AG København og Skjern vil blive vist på TV2 Sport I aften kl. 20.00. 

Kampen er desuden den første af tre kampe i træk, hvor Skjern vil blive vist i direkte tv. De næste to kampe er mod KIF Kolding og Århus Håndbold.

Støt vores sponsorer