Vildt drama: Skjerns finaledrømme lever

D. 26-05-2019 kl. 17:15
Vildt drama: Skjerns finaledrømme lever
Skjern-bænken i stor jubel med god grund efter søndagens sejr. Foto: Steffen Bloch

De danske mestre fremtvang semifinaleserien ud i en tredje kamp efter et hektisk drama i Vestjylland.

Af Nicklas Thygesen

Vildere afslutning fåes nærmest ikke.

Skjern Håndbolds finaledrømme lever fortsat efter de grønblusede søndag eftermiddag besejrede GOG med 31-30 i den anden semifinale. 

En vital sejr, der halvandet minut før tid var med Skjern i førersædet med 31-29 og i angreb, men som alligevel endte ud i et kæmpe drama. En kampudvikling, der var meget sigende for søndagens opgør, der bølgede frem og tilbage med smalle føringer til begge mandskaber. 

Gæsternes Lasse Møller havde muligheden for at sende fynboerne direkte i DM-finalerne, men afslutningen på frikastet efter tid ramte stolpen. 

En afbrænder, der betød, at de to mandskaber for anden sæson i træk skal ud i en tredje og afgørende duel om en plads i DM-finalerne.

De grønblusede vandt 31-30 over GOG foran 3177 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Anders Eggert blev topscorer med ni scoringer. 

Støt vores sponsorer