Winkler og co. fik selvtillidsboost

D. 01-09-2011 kl. 19:22
Winkler og co. fik selvtillidsboost

Gårsdagens pokalsejr over Team Tvis Holstebro har givet stemningen i Skjern-truppen et hak eller to i den rigtige retning inden lørdagens ligapremiere mod mestrene fra AG København.

 

”Hvis vi havde tabt, havde stemningen været trykket. Nu vandt vi i en kamp, som vi jo kontrollerede, og det giver selvtillid før lørdagens kamp,” siger Tim Winkler til skjernhaandbold.dk og erkender, at Skjern-mandskabet inden kampstart ikke var klar over, hvordan niveauet var i forhold til konkurrenten fra Holstebro.

 

”Vi vidste ikke helt, hvor vi stod henne rent niveaumæssigt, så derfor var det en mindre lettelse, at vi spillede så godt, som vi gjorde,” siger Tim Winkler.

 

I starten af august blev Team Tvis Holstebro sejrsherrer i en træningskamp mod Skjern ved FTZ Cup, men i går var der byttet om på roller – til stor glæde for Tim Winkler.

 

”Jeg sagde efter vores nederlag til dem i en træningskamp, at når det gælder, ville vi slå dem. Heldigvis fik jeg ret,” sagde Tim Winkler, der selv stod en flot kamp i målet for Skjern.

 

Støt vores sponsorer