Winkler tilfreds med scoringsprocenten

D. 27-11-2011 kl. 14:08
Winkler tilfreds med scoringsprocenten
Tim Winkler var Skjerns bedste i første halvleg af gårsdagens kamp med hele 11 redninger.

Skjern-målmand Tim Winkler var tilfreds med holdkammeraternes afslutningskvalitet i gårsdagens kamp mod ukrainske HC Dinamo-Poltava, der tabte 33-21 til Skjern.

Af Kenneth Thygesen

I onsdags blev der misbrugt et hav af chancer på Viborgs målmand Dane Sijan. I går eftermiddags var der en helt anderledes skarphed hos Skjern-spillerne, hvorfor de ukrainske målmand måtte hente bolden ud af netmaskerne 33 gange.

”Selvfølgelig stod vi godt defensivt, men en af de største forskelle i forhold til i onsdags var vores scoringsprocent. Vi scorede på vores chancer, og så er det altså nemmere at vinde,” siger Tim Winkler til skjernhaandbold.dk og fortsætter:

”Man kan måske sige, at vi skulle have vundet større, men jeg er godt tilfreds. Vi formåede at løbe med dem, hvilket var planen fra start af," forklarer Tim Winkler, der ganske enkelt mener, at Skjern har et gear eller to mere end ukrainerne.

"Vi er bare et bedre hold. Så enkelt er det, synes jeg. Det var tydeligt, at vi havde et gear eller to ekstra i alle spillets facetter," lyder det fra Tim Winkler.

Næste opgave for Winkler og co. er på onsdag, hvor oprykkerne fra Skive kommer på besøg i Skjern, inden turen på lørdag går til Ukraine for at spille returopgøret mod Dinamo-Poltava.

Støt vores sponsorer