Kaufen Sie Tickets

                             

 

 

 

                KLICK HIER

Skjern-fløj storroser Rughave efter vild præstation

Af Nicklas Thygesen

Skjern Bank Arena har været et godt sted at spille for de grønblusede i de seneste fire hjemmekampe. Lørdag blev Ribe-Esbjerg besejret, og ifølge venstrefløjen Bjarke Christensen spiller opbakningen fra tribunerne en vigtig rolle.

 – Vi er rigtig trygge på hjemmebane. Vi har et stærkt hjemmepublikum og finder os godt til rette her. Vi har stor selvtillid og får rigtig meget ud af samspillet med fansene, siger Bjarke Christensen.

 Mod Ribe-Esbjerg fik vestjyderne samtidig den start, som de har savnet.

 – For første gang i lang tid kom vi godt fra start. Vi fandt sikkerhed i de ting, vi havde trænet i løbet af ugen, og så havde vi Svend i målet med rigtig mange redninger. 

Den stærke indledning gav hjemmeholdet et solidt forspring, som gæsterne aldrig fik indhentet.

– Vi fik et forspring, som gjorde, at det blev tæt på umuligt for dem at komme tilbage. Anden halvleg blev lidt mere mudret, men de var aldrig tæt på, siger venstrefløjen.

En væsentlig del af forklaringen stod mellem stængerne. Svend Rughave leverede en stor kamp, men præstationen kom ikke bag på holdkammeraten.

– Vi ved, hvor højt et niveau Svend har, og vi ser dagligt til træning, hvor god han er. Det er fedt for ham og for os. Han har stået godt i denne sæson, og den her kamp var virkelig en stor præstation fra hans side, siger Bjarke Christensen.

NACHRICHTEN