STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Balling: Det kribler i fingrene

Det er et toptændt Skjern-mandskab, som lørdag eftermiddag løber på banen i Gigantium, fortæller Morten Balling.

Skjern-fløjen spiller lørdag eftermiddag sin tredje pokal-semifinale for vestjyderne.

Af Nicklas Thygesen

Når vestjyderne lørdag eftermiddag indtager scenen i Aalborg, så er det et toptændt Skjern-mandskab, der løber på banen i Gigantium.

Det forsikrer Morten Balling, der lørdag spiller sin tredje semifinale i tiden som Skjern-spiller.

- Det begynder at krible lidt i fingrene for at komme i gang. Det har været en hård og sej januar-måned, men denne uge har især føltes lang. Vi føler os utrolig godt forberedt på det show, som venter os i Aalborg. Tilhængerne kan forvente et Skjern-hold, som kommer med alt hvad vi har, siger Morten Balling.

Blandt tilhængerne som lørdag eftermiddag er på lægterne i Aalborg, finder man Skjern Ultras.

Fangruppen har fået optimale betingelser inden turen til Nordjylland eftersom Hydra-Grene har sponsoreret bussen til de energiske drenge. 

NYHEDER