Af Kristian Bro
Mads Mensah og Emil Bergholt er i disse dage samlet med det danske A-landshold, hvor forberedelserne frem mod EM intensiveres. Som en del af optakten deltager landsholdet i Golden League, der i denne omgang afvikles i Holland.
Til Golden League venter der to opgør for Danmark. Torsdag den 8. januar står de rød-hvide over for Norge kl. 18.00, mens Grækenland er modstanderen lørdag den 10. januar kl. 13.30. Begge kampe bliver vist på TV 2.
Det danske landshold spiller sin første EM-kamp den 16. januar mod Nordmakedonien.