STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bergholt: Skjern Bank Arena skal koge

Af Nicklas Thygesen

Om to dage venter returopgøret mod GOG i Skjern Bank Arena.

Her er Emil Bergholt og Skjern-mandskabet pisket til sejr, hvis vestjyderne skal tvinge semifinaleserien ud i en tredje og sidste kamp på Sydfyn lørdag eftermiddag. 

Skal det lykkes, så kræver det blandet andet solid opbakning på lægterne ifølge Skjern-stregen.

- Skjern Bank Arena skal koge fra første fløjt. Vi hører, at næsten 3000 billetter allerede er solgt, så vi håber og tror på, at vi med vores fans i ryggen kan holde liv i finaledrømmen. 

- Vi har haft et godt tag på stort set alle hold i denne sæson på hjemmebane - med undtagelse af GOG. Det får vi forhåbentlig på onsdag, men det bliver svært. 

- Det var det første opgør et fint eksempel på. Vi kan ikke tillade os at lave så mange fejl igen på onsdag, for så bliver vi straffet prompte. Det kræver tålmodighed, is i maven og et hjemmepublikum, der skal bære os frem, siger Emil Bergholt. 

Du kan fortsat nå at købe billet til DM-semifinalen HER.

Læs onlinekampmagasin HER

NYHEDER