Anders Eggert og Thomas Mogensen står overfor deres tidligere holdkammerater onsdag aften.
De tyske mestre fra Flensburg-Handewitt venter i aften i sæsonens anden træningskamp. En kamp, som spilles på tysk grund.
Af Bjarke Sonne
Resultatet var ikke som håbet i den første træningskamp mod Skanderborg. Heldigvis kan Skjern-mandskabet allerede onsdag aften tage revanche, når vestjyderne møder Flensburg Handewitt.
En gentagelse fra sidste sæsons møde i EHF Champions League mod Anders Eggert og Thomas Mogensens tidligere holdkammerater fra det tyske.
- Vi glæder os til at møde de tyske mestre, selvom det bliver en stor udfordring. Vi er opsatte på at komme med et langt bedre udtryk end tilfældet var i Skanderborg. Lykkes det - så skal vi nok få en rigtig god kamp, siger cheftræner Patrekur Jóhannesson.
Kamptidspunkt:
SG Flensburg-Handewitt - Skjern Håndbold spilles i aften klokken 19.00 i Der Nordfriesland Halle, Leck.