STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

En kamp om ære

Daniel Svensson og Skjern har vundet to af fire hjemmekampe i EHF Cuppen i denne sæson. 

Skjern-skuden skal vendes efter en forfærdelig periode med fire nederlag på ti dage.

Af Kenneth Thygesen

Kvartfinalerne i EHF Cuppen bliver uden deltagelse af Skjern Håndbold.

Det står klart, efter Skjern Håndbolds nederlag i Portugal for fem dage siden.

Ikke desto mindre har Skjern en masse at bevise efter en mildels talt forfærdelig resultatmæssig periode med fire nederlag på ti dage.

Lørdag eftermiddag er der mulighed for at få vendt skuden og slutte det europæiske eventyr af med en sejr, når makedonske HC Zomimak besøger Skjern Bank Arena i sæsonens sidste europæiske kamp.

Stillingen i gruppe B:
1. Montpellier Agglomeration - 10 point
2. Sporting CP - 8 point_______________
3. Skjern Handbold - 2 point
4. HC Zomimak - 0 point

Om HC Zomimak:
- Cheftræner:
Dimitar Pandev (siden 2013)
- Hjemmebane: Sport Hall Strumica (kapacitet: ca. 3500)
- Trøjefarve: Røde trøjer og røde shorts
- Antal år i europæisk håndbold: 1

Vejen til EHF Cup-gruppespillet:
Runde 2:
HC Zomimak-Maccabi Tel Aviv 26-26 og 30-23
Runde 3: HC Zomimak-Århus Håndbold 26-29 og 33-24

Profiler:
Revaz Chanturia, højre fløj: Georgisk landsholdsspiller, der har spillet 10 år i den makedonske liga. Har vundet det makedonske mesterskab fire gange med storklubben Metalurg Skopje. Har scoret 144 mål for det georgiske landshold.

Stefan Terzic, højre back: Talentfuld 19-årig serber, der har scoret over 440 mål på de serbiske U-landshold. Har spillet to A-landskampe. Vandt Champions League med HSV Hamburg i 2013.

Igor Pavlovski, stregspiller: Klubbens mest rutinerede spiller, der har spillet håndbold siden 1994. Har spillet 20 A-landskampe for Makedonien og har spillet i flere østeuropæiske klubber. Scorede engang 22 mål i en klubkamp for Metalurg Skopje.

Kamptidspunkt:
Skjern-Zomimak spilles lørdag den 29. marts kl. 14.45 i Skjern Bank Arena

Kampopdatering:
Kampen vises direkte på TV3 Sport 1.

Andre opdateringer:
- Livetweets på Twitter
- Halvleg/fuldtid på Facebook

NYHEDER