STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Haug: Gode muligheder i puljen

Af Nicklas Thygesen

Robin Haug leverede et flot indhop i onsdagens udekamp, der trods et Skjern-nederlag gav vestjyderne den vigtige 4. plads i grundspillet.

Dermed venter Aalborg Håndbold, KIF Kolding og Ribe-Esbjerg i slutspilspuljen, som Skjern-keeperen er fint tilfreds med.

- Jeg tænker, at vi er havnet i en god pulje med mange sjove og hårde kampe, men hvor mulighederne for at nå en semifinale er gode. Vi har spillet godt mod både Ribe-Esbjerg og KIF Kolding på det seneste, så der vil vi uden tvivl have selvtillid med ind i de kampe. 

- Samtidig har opbakningen på vores hjemmebane i Skjern Bank Arena været helt unik den seneste lange tid, hvor vi har fornemmelsen af, at vi kan slå alle. Vi har hvert fald givet os de bedste betingelser på forhånd med den sikrede 4. plads og det ene point med over i slutspillet, siger Robin Haug. 

Køb billet til den første hjemmekamp i slutspillet, når Ribe-Esbjerg kommer på besøg mandag d.17. april HER

NYHEDER