STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Jonathan Würtz stopper i Skjern til sommer

Efter fire sæsoner i den grønne trøje er det til sommer tid til nye udfordringer for 24-årige Jonathan Würtz.

- Min tid i Skjern Håndbold har været lærerig på rigtig mange måder. Det har været fire år med bump på vejen for mit vedkommende, men jeg er glad for, hvor jeg står lige nu. Jeg har en stor rolle på holdet, og har stor tillid fra mine holdkammerater og trænere. Min drøm kan på nuværende tidspunkt ikke blive opfyldt i Skjern som tovejsspiller, og derfor ser jeg et skifte til Ribe-Esbjerg, som en gylden mulighed for at få indfriet dem. Jeg drømmer om at spille begge veje, og det får jeg muligheden for i Ribe-Esbjerg.

- Men først handler det om at slutte godt af i Skjern. Jeg føler, at vi er inde i en virkelig god periode, så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til resten af sæsonen, siger Jonathan Würtz.

Würtz har underskrevet en to-årig kontrakt med Ribe-Esbjerg gældende fra sommeren 2024.

Skjern-bagspilleren runder sin kamp nummer 100 for de grønne den 9. december mod Fredericia HK.

NYHEDER