- Tusind tak for støtten, lyder det fra anfører Myrhol.
Midt i skuffelsen sendte Bjarte Myrhol en stor tak til de medrejsende Skjern-fans.
Af Nicklas Thygesen
Bagtribunen i Gudme var propfyldt med fans iklædt grønne trøjer.
En stemning og en opbakning, der i store perioder overdøvede hjemmepublikummet på Sydfyn, og som i den grad var medvirkende til at give de grønne tro på tingene.
Skjern-anfører Bjarte Myrhol gav følgende ord med på vejen til de mange medrejsende Skjern-fans.
- På vegne af hele spillertruppen vil jeg gerne sige tusind tak for støtten - både i Skjern og ikke mindst i dag i Gudme. I var utrolige, og blev ved med at give os tro på tingene.
- Vi er lige så skuffede og frustrerede som I er lige nu, men jeg håber, at vi sammen kan rejse os og hive bronzemedaljerne hjem, siger anføreren.