Af Kristian Bro
I morgen bliver slutspillet skudt i gang for Vestjyderne, som møder KIF Kolding på udebane. Skjern-mandskabet har allerede mødt morgendagens modstander fra Kolding to gange i grundspillet - begge kampe sikkert vundet af hjemmeholdene. Dog forventer Henrik Kronborg et tæt opgør i morgendagens kamp.
- Jeg forventer, at det bliver en tættere kamp i morgen. Kolding har haft en god sæson, hvor de har leveret flotte resultater. Vi har også selv vist et stabilt niveau, som sikrede os en fjerdeplads i grundspillet. Det har givet os et godt udgangspunkt i slutspillet - og det skal vi bygge videre på i morgen.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hive to point med hjem fra Kolding i morgen. Det ville være en perfekt start på slutspillet, siger Henrik Kronborg.
Der er kampstart kl. 19:00 i Kolding - kampen sendes på TV2 Sport.