STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Nørgaard: Vi viste det grønne hjerte

Ole Nørgaard var tilfreds med fighten fra Skjern-spillerne. 

Cheftræner Ole Nørgaard roste sit mandskab for at vise hjerte. Nu er fokus på en ny krig onsdag aften.

Af Simon Dahl

Som altid var der mere fight end flot håndbold, som altid var der flere kontroverser, og som altid var der dramatik indtil sidste fløjt i opgøret mellem Skjern og Team Tvis Holstebro. 

Den første bronzekamp var ingen undtagelse. Skjern tabte 31-30 efter et nyt drama.

- Det var mildest talt en omgang rod, men vi viste et stort, grønt hjerte. Vi skulle lede efter opstillingerne undervejs, men alle, der kom ind, leverede en helhjertet indsats, og det er jeg godt tilfreds med, sagde Ole Nørgaard og fortsatte:

- Men jeg er ærgerlig over, at vi ikke vandt. Vi havde mulighederne, men vi var ikke ligefrem forfulgt af held i slutfasen, sagde cheftræneren. 

Vi skal spytte i næverne
Nu venter sæsonens sidste kamp, når anden halvdel af bronzekampene afvikles onsdag aften kl. 19.00 i Skjern Bank Arena.

- Jeg kan konstatere, at vi tabte med et mål, og så må vi bare vinde med to mål onsdag. Vi skal pakke æstetikken væk, spytte i næverne og gå i krig, sagde Ole Nørgaard. 

NYHEDER