STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Semifinale: Skjern på besøg hos mestrene

Skjern har vundet 30 ud af 42 kampe i denne sæson.

Den første af to DM-semifinaler spilles søndag i Aalborg, hvor Skjern møder de forsvarende danske mestre.

Af Kenneth Thygesen

For andet år i træk er Skjern Håndbold klar til at medaljekampene.

For få uger siden så det dog sort ud for Ole Nørgaards mandskab, men med den berømte kniv for struben hentede Skjern Håndbold fem point i de sidste tre slutspilskampe.

Det sendte vestjyderne til tops i slutspilspulje B og sikrede dermed en plads i DM-semifinalen.

Her er modstanderen Aalborg Håndbold, der blev to'er i den anden slutspilspulje efter nederlag i gruppefinalen til KIF Kolding i den sidste spillerunde.

De forsvarende danske mestre fra Aalborg sluttede fire point under Skjern i grundspillet, hvorfor Skjern starter på udebane og slutter med hjemmebanefordelen. Der spilles bedst af to kampe, hvor den samlede vinder går videre til DM-finalen.

Cheftræner:
Aalborg:
Nikolaj Jacobsen
Skjern: Ole Nørgaard

Slutspilstopscorer:
Aalborg:
Mads Mensah Larsen, 34 mål 
Skjern: Henrik Møllgaard, 43 mål

Flest assists i slutspillet:
Aalborg:
Mads Mensah Larsen, 23 assists
Skjern: Kasper Søndergaard, 19 assists

Seneste ligakamp:
Aalborg: Nederlag på 26-17 på udebane til KIF Kolding
Skjern: Sejr på hjemmebane på 29-28 over Team Tvis Holstebro

Seneste fem indbyrdes kampe:
14/12/13: Skjern-Aalborg 35-20
27/11/13: Aalborg-Skjern 27-25 
16/02/13: Skjern-Aalborg 28-28 
02/02/13: Aalborg-Skjern 26-29 
08/09/12: Aalborg-Skjern 24-27 

Kamptidspunkt:
Den første DM-semifinale mellem Aalborg og Skjern spilles søndag den 27. april kl. 14.10 i Gigantium i Aalborg

Kampopdatering:
Kampen vises direkte i Supermatchen på TV2 og kan følges direkte på Radio Max.

Andre opdateringer:
- Livetweets på Twitter
- Halvleg/fuldtid på Facebook
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER