STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern buldrer videre: Fortsat ubesejret i slutspillet

Af Nicklas Thygesen

Førstepladsen er fortsat i hænderne på Skjern Håndbold, inden puljefinalen i Aalborg den kommende runde.

Lørdag eftermiddag kontrollerede vestjyderne opgøret mod KIF Kolding fra start til slut i en kamp, hvor Christoffer Bonde startede, hvor han sluttede i Esbjerg. 

En håndfuld redninger indledningsvist banede vejen til en solid føring på 7-2, hvor Simen Pettersen var flyvende i modsatte ende. Syv scoringer fra nordmandens højrearm medvirkede kraftigt til pauseføringen på 18-13.

Føringen blev aldrig sat over styr efter pausen, hvor de grønblusede roligt og sikkert kørte sejren i hus foran 2917 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Simen Pettersen og Jakob Rasmussen blev delt topscorer med syv mål.

Den sidste opgave i slutspilspuljen er næste søndag i Aalborg, hvor vestjyderne med et enkelt point kan sikre sig førstepladsen. 

Køb billet til kampen HER

NYHEDER