STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Stenbäcken savnede kynisme foran mål

Skjern har 13 point efter 13 kampe.

Vestjyderne tabte tirsdag aften 32-26 til BSH. Læs hvad Jonathan Stenbäcken havde at sige efter kampen.

Af Kristian Bro

En kedelig aften i Silkeborg. 

Skjern-holdet var hele tiden et skridt bagefter hjemmeholdet, hvilket udmøntede sig i et nederlag på 32-26. 

Til trods for at Jonathan Stenbäcken scorede syv mål på syv forsøg, var det ikke det, som fyldte efter kampen.

 - Vi brændte vores chancer. Der var perioder, hvor vi kom til gode muligheder, men vi manglede i den grad kynisme foran mål. 

- Det blev en meget urytmisk kamp, hvor vi fik mange udvisninger, og derfor formåede vi aldrig at finde et ordentlig flow i kampen, siger Jonathan Stenbäcken.

Vestjyderne skal allerede i aktion igen på fredag, hvor Mors-Thy gæster Skjern Bank Arena.

Den svenske forsvarsgeneral er bevidst om, hvad der skal til for, at vestjyderne kan sætte to point på kontoen på fredag.

- Vi skal score på vores chancer, og være mere kyniske i de afgørende perioder, afslutter Jonathan Stenbäcken.

NYHEDER