STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Styrmanden efter storsejr: Må ikke blive en sovepude

Af Nicklas Thygesen

Skjern-topscorer Lasse Mikkelsen fremhævede vestjydernes bundniveau efter gårsdagens sejr i Fredericia, hvor vestjyderne formåede at holde de tekniske fejl nede på blot to styks.

- Det var en megastærk præstation at være så overlegne på en svær udebane. Det bedste ved præstationen er vores bundniveau. Med undtagelse af fire-fem minutter i begge halvlege, hvor vi slækkede lidt på det, så viste vi coolness hele vejen igennem - og så skal de andre virkelig være gode for at slå os.

- Fortsætter vi sådan, så ser det godt ud, men vi er også meget bevidste om, at det ikke må blive en sovepude for os. Allerede på mandag venter der endnu en vigtig kamp for os, hvor vi enten kan knække puljen en smule - eller inviterer Mors-Thy indenfor og åbne det hele op. Så det kræver en fuld indsats som i torsdags, hvor vi skal ramme topniveauet igen.

- Vi skal lige huske på, at Mors-Thy spillede lige op mod Aalborg for få dage siden, og har et giftigt hold med en stærk startsyver. Vi tabte til dem sidst, så vi har noget at revanchere, lyder det fra Lasse Mikkelsen.

Næsten 3000 billetter er allerede afsat til mandagens vigtige slutspilskamp. Køb din billet HER.

Læs online kampmagasin HER.  

NYHEDER