Af Nicklas Thygesen
For første gang i 10 år lykkedes det de grønne at passere de magiske 40 mål.
Over en fjerdedel blev sat ind af Simen Pettersen, der med 11 mål og fire assists var outstanding for værterne.
- Det var en af de dage, hvor alt hvad man rører ved går ind. Det var en utrolig dejlig følelse, når det går sådan - og generelt var det bare en kamp, hvor vi kunne spille med skuldrene sænket, fordi vi fik sat os så tidligt på kampen. Det tidlige og store forspring gjorde, at der var ro på - og vi spillede uden stress.
- Vi var gode i samtlige 60 minutter, og det var tiltrængt. For tabellen og for selvtilliden inden vi snart tager hul på gruppespillet European League, siger Simen Pettersen.
Med sejren kravler Pettersen og holdkammeraterne op på 6. pladsen i Herreligaen.
Næste opgave for vestjyderne er på tirsdag, når kroatiske RK Nexe venter på udebane i første gruppespilskamp.