Af Nicklas Thygesen
I går aftes blev det endegyldigt slået fast, at Skjern Håndbold slutter på 3. pladsen i grundspillet.
En stærk præstation af de grønblusede med Mathias Madsen i spidsen, som overtog cheftrænergerningen tilbage i oktober.
- Vi har vist stor stabilitet gennem de sidste 15 kampe, hvor især vores hjemmebane har været det ønskede fort, som er vigtigt for hele klubben.
- Selvom der har været udfordringer med skader, så har den store bredde i truppen givet bonus. Derfor er vi stolte og glade over, at vi med en runde tilbage af grundspillet er sikre på at ende på 3. pladsen. Det er en stor præstation af drengene - og nu glæder vi os til et spændende slutspil, siger Mathias Madsen.
Madsens drenge har et enkelt opgør tilbage i grundspillet på lørdag, hvor Aalborg Håndbold venter på udebane.
De to mandskaber er allerede nu sikre på at mødes igen i slutspillet - og igen til september, hvor jubilæumskampen i Jyske Bank Boxen spilles.
Du kan købe din billet til jubilæumskampen i Boxen HER.