Af Nicklas Thygesen
Søndagens gæster fra SAH har fået en flot start på sæsonen.
Østjyderne indtager andenpladsen i Bambuni Herreligaen, mens de har gjort rent bord hidtil i gruppespillet i European League - og det fortjener respekt, lyder det fra anfører Emil Bergholt.
- Vi går ind til en kamp mod et SAH-mandskab, der virkelig har vist højt niveau – både i den hjemlige liga og i European League. Det fortjener stor respekt, og vi er helt klar over, at det bliver en svær opgave på søndag.
- Selvom vi fortsat døjer med nogle skader, så synes jeg, at vi har kvaliteterne til at slå dem. Vi har vist flere gange, at når vi rammer vores niveau, så kan vi matche alle hold i ligaen. Hjemmebanen kommer til at spille en kæmpe rolle igen. Jeg kan forstå, at der igen kommer over 3000 tilskuere, og det er helt fantastisk. Den opbakning betyder mere, end man tror – og vi får brug for, at de hjælper os hele vejen igennem kampen, siger Emil Bergholt.
Skjern Bank fejrer 34 år som hovedsponsor - og derfor koster billetterne kun 34 kr.
Over 3000 har allerede sikret sig en plads, men du kan nå det endnu HER.
Læs online kampmagasin HER.