Af Nicklas Thygesen
Søndag formiddag går turen mod Sønderborg og Skansen, når SønderjyskE venter på udebane i 15. runde af HTH Herreligaen.
En udebane, som normaltvist er ens betydende med fight, intense dueller og nervepirrende afgørelser - og sådan kan det meget vel blive igen i morgen, siger Skjern-anfører, Emil Bergholt.
- Vi er inde i en rigtig god stime lige nu - både i forhold til at være inde i et godt kampflow og samtidig hente point. Selvom SønderjyskE ikke har fået den start på sæsonen, som de nok havde håbet, så ændrer det ikke ved, at der stadig er stor kvalitet i truppen.
- Det så vi senest, da de mødte Skanderborg-Aarhus på udebane, og reelt set burde have vundet eller som minimum fået et point. Så vi har stor respekt for den opgave, der venter for os i morgen - og mon ikke at det bliver lige så tæt, som det altid plejer at være i Skansen, siger Emil Bergholt.
Der er kampstart i morgen kl.14.00.
Opgøret kan som altid følges via vores sociale platforme.