STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bergholt slap med skrækken

Af Nicklas Thygesen

Skjerns anfører Emil Bergholt udgik undervejs i første halvleg, da stregspilleren trådte ned på Markus Olssons ene fod.

Det så voldsomt ud, og baseret på Bergholts omgående smerter, så frygtede både Skjern-stregen og sundshedsstaben, at Bergholt havde forårsaget et brud.

Heldigvis kan Skjerns nummer 14 ånde lettet op.

- Vi kan konstatere ud fra røntgenbillederne, at der ikke er et brud på Emils venstre ankel. Det drejer sig om en almindelig ankelforvridning, som kommer til at holde ham ude i noget tid. Vi er meget klogere, når weekenden er omme i forhold til, hvornår Emil er tilbage. Han var på cyklen i dag, og er optimistisk og ikke mindst meget lettet over, at det ikke skal holde ham fra banen i flere måneder, siger sundshedschef i Skjern Håndbold, John Bruun.

NYHEDER