STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bonde skuffet over horribel halvleg

Af Kristian Bro

Det var en skuffet Christoffer Bonde, som udtalte følgende efter aftenens nederlag til Skanderborg Aarhus. 

- Vi kan ikke rigtig bruge noget fra første halvleg. Nu ved vi, hvad der venter os, når slutspillet starter. Vi fik heldigvis vist i anden halvleg, at vi kunne matche deres niveau.

- De dækkede vanvittigt godt op i første halvleg, og vi havde meget svært ved at vinde vores dueller. Vi ramte overhovedet ikke noget de første 30 minutter, men vi må aldrig være bagude med ni mål i første halvleg, og det er jeg meget skuffet over.

- Nu handler det bare om at komme videre – der venter en masse spændende kampe forude. 

- Jeg vil gerne rose de næsten 500 Skjern-tilhængere, som støttede os gennem hele kampen, siger Christoffer Bonde, som blev noteret for 18 redninger.

NYHEDER