STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bonde: Vi skal steppe op - alle mand

Af Nicklas Thygesen

Én af sæsonens mest intense og betydningsfulde kampe står for døren, når rivalerne fra Holstebro venter torsdag aften. 

Skjern-mandskabet har åbnet kalenderåret med to meget tætte kampe - uafgjort på udebane mod GOG og senest et smalt nederlag hjemme mod SAH, hvor de grønblusede ellers førte i stort set hele opgøret.

- Det er på tide, at vi skal vise, hvad vi består af. Vi skal steppe op - og det gælder alle mand. Vi har fået en lidt tung start på året, hvor vi egentlig føler, at vi sagtens kunne stå med fire point. Men vi har manglet skarphed og kynisme, når tingene spidser til i slutfasen. Det har desværre været kendetegnende for os i denne sæson, og det skal vi have sat en stopper for.

- Det starter i morgen. Jeg forventer som altid, at det bliver utrolig intenst med masser af fight. Vi kommer til Holstebro med en kæmpe sult efter at vinde lokalopgøret, og det har jeg stor tro på, at vi gør, siger Christoffer Bonde. 

Der er kampstart i morgen kl.20.00 i Holstebro.

Opgøret vises direkte på TV2 Sport.