STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Cheftræner før lokalopgør: Vi skal derfra med to point

Af Nicklas Thygesen

Onsdag aften blænder Skjern Bank Arena op for lokalopgør i HTH Herreligaen, når Skjern Håndbold og HC Midtjylland tørner sammen i 12. runde.

Vestjyderne kommer ligesom gæsterne med et nederlag i bagagen fra forrige runde, og derfor vil man se et hjemmehold, der vil gøre alt for at sætte sig på kampen fra første fløjt, siger cheftræner Henrik Kronborg.

- Vi har gennemanalyseret lørdagens kamp mod BSH, hvor vi fysisk ikke stod distancen. Det er der mange grunde og årsager til, men udover det, så gav vi for mange kontrachancer væk. Det skal barberes væk i morgen. Over hele linjen skal vi forbedre os markant, siger Henrik Kronborg og fortsætter:

- Jeg har store forventninger til, at vi kommer ud for fuld blæs, og at man ser en meget opsat Skjern-trup, som vil rette op på tingene fra i lørdags. Vi har stor respekt for HC Midtjylland, som vi med rette kan sige efter det første møde i starten af sæsonen, har været gennem en god udvikling uagtet at de endnu har det første point til gode. Men ser man på deres kampe, så har de været tæt på, og været med 5-10 minutter før slutfløjt.

- Det ændrer dog ikke ved, at vi er favoritter, og specielt på vores stærke hjemmebane skal vi gå derfra med to point, siger cheftræneren.

Der er kampstart i morgen kl.18.30. Køb din billet til kampen HER

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER