STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Cheftræner: Fremragende fight i en fornem kulisse

Af Nicklas Thygesen

Cheftræner Mathias Madsen havde følgende kommentar efter søndagens nederlag til Aalborg Håndbold.

- Vi må erkende, at vi ikke var dygtige nok til eksekvere kampen i slutfasen - og det skal man være, hvis man skal slå Aalborg. Vores performance skal være på top gennem samtlige 60 minutter, og så hjælper det ikke kun at score to gange på 15 minutter, uanset hvem der står på mål.

- Men jeg må give drengene, at de leverede en fremragende fight i en fornem kulisse, og vores forsvar var virkelig stærkt hele vejen igennem. Vi gjorde det svært for Aalborg, men var desværre ikke gode nok til at udnytte vores gode defensiv til lette mål i den anden ende. 

- Lige nu betyder det ikke så meget for mig, at vi var tæt på at slå Aalborg. Jeg fokuserer på, hvor vi er på vej hen, og hvad det kræver. Vi skal blive endnu bedre, og der er det vigtigt for mig, at man er villig til at yde det ekstra - og så kan det ende med at blive rigtig fint, når sæsonen slutter, siger cheftræneren.

Madsen og Skjern-mandskabet skal allerede i aktion igen i morgen, når ABC Braga kommer på besøg i Skjern Bank Arena.

Køb din billet til kampen HER

NYHEDER