Af Nicklas Thygesen
For syvende gang i denne sæson skal Skjern Håndbold og Skanderborg Håndbold søndag i duel.
Sæsonen blev indledt med en træningskamp i Skjern Bank Arena, og i morgen afrundes det for begge mandskabers vedkommende på selvsamme gulvbrædder søndag aften.
Et opgør, der bliver ret så specielt. Ikke blot kan Skjern-mandskabet hente den sjette sejr ud af syv mulige mod Skanderborg i denne sæson - men samtidig er den sidste af slagsen i denne omgang mod Skanderborg Håndbold.
Til sommer træder fusionen med Århus Håndbold i kraft.
Slutspillets sjette og sidste puljekamp spilles i morgen kl.16.00 i Skjern Bank Arena.