STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Drama da Skjern og Aalborg delte

Skjern-mandskabet leverede et stort comeback onsdag aften, og var i førersædet indtil sidste minut på klokken.

Slutspilsdrømmene sluttede brat.

De grønblusede spillede onsdag uafgjort 28-28 mod Aalborg Håndbold i et opgør, hvor de to mandskaber dominerede hver sin halvleg. 

Gæsterne trak fra i midten af første halvleg, og var momentvis foran med syv mål. Et forspring, som Claus Dalgaard-Hansens drenge fik indhentet efter pausen. Blandt andet på grund af Robin Haug, der leverede en kongekamp i målet med 19 redninger. 

Nordmandens mange redninger var kraftigt medvirkende til, at værterne bragte sig yderligere foran 28-24 med otte minutter før tid - men så gik det i stå.

Otte målløse Skjern-minutter mod Aalborgs fire scoringer betød pointdeling i Skjern Bank Arena, der desværre betyder, at vestjyderne har udspillet sine semifinale-muligheder i slutspillet.

Bjarte Myrhol blev topscorer med seks scoringer. 

NYHEDER