Af Nicklas Thygesen
Skjern-mandskabet formåede ikke at hente sejr nummer 40 i historien i det samlede indbyrdes regnskab med rivalerne fra Holstebro.
Onsdag aften punkterede gæsternes Frederik Bjerre festen i Skjern Bank Arena med over 2800 fremmødte tilhængere, da han med sin ottende scoring - 19 sekunder før tid - afgjorde løjerne.
Opgøret bølgede frem og tilbage stort set i samtlige 60 minutter, hvor ingen af mandskaberne formåede at trække afgørende fra.
Derfor blev det de små marginaler, der afgjorde udfaldet i 7. runde af Herreligaen, som endte med et nederlag på 24-23.
Noah Gaudin blev topscorer med syv scoringer.
Næste opgave for de grønne er på tirsdag, når Mors-Thy venter på udebane.