STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Fjerde sejr på stribe

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold fortsætter den ubesejrede stime.

For sjette gang i træk gik vestjyderne fra halgulvet som ubesejret, og torsdag aften blev det til den fjerde sejr i træk.

Efter en tung start med en firemålsføring til Ribe-Esbjerg fandt Mathias Madsens tropper fodfæste, og kæmpede sig stille og roligt tilbage - og gik til pause foran 17-15. 

I anden halvleg fortsatte Joaquim Nazaré i samme høje gear, og var en evig trussel fra distancen ligesom portugiserens makker på højrefløj, bundrutinerede René Rasmussen, var træfsikker med tre scoringer på tre forsøg.

Skjern havde overhånden kampen igennem, men kunne ikke snøre sækken indtil de sidste minutter.

Her stod Christoffer Bonde i vejen med en stor redning på kontra, mens anfører Bergholt viste klassen. To scoringer og en trukket udvisning på Andres Søgaard i slutminutter blev kampafgørende, og så brød jublen løs blandt de mange medrejsende Skjern-fans.

Joaquim Nazaré blev topscorer med ti mål i sejren på 32-29. 

NYHEDER