STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Flyvende Norlyk: Søndergaard må være stolt

Af Kristian Bro

Oliver Norlyk blev kampens topscorer med seks mål i gårsdagens sejr over Mors-Thy. Læs, hvad den unge back sagde efter kampen.

- Vi kom sløjt fra start, men vi kom flot tilbage i anden halvleg. Vores 5-1 forsvar med Lasse Uth i spidsen fungerede godt og skabte problemer for Mors-Thy – vi tvang dem til at afslutte fra pressede situationer, hvilket vi ikke formåede i vores 6-0 forsvar.

- Det er altid dejligt at få vist tillid fra trænerne. Jeg er faldet ind i en god rytme på holdet. Sammenspillet med de nye spillere fungerer rigtigt godt, så nu handler det om at bygge yderligere på, og det er præcis det, som vi kan bruge de her træningskampe til, siger Oliver Norlyk.

Den 21-årige bagspiller var i stort spillehumør. Der blev scoret fra distancen, assist til stregen og flotte brud på kant - noget den venstrehåndede bagspiller har lært af mesteren ham selv, assistenttræner, Kasper Søndergaard.

- Jeg har lært et par tricks af Søndergaard, og jeg er sikker på, at han må være lidt stolt nu, siger Oliver Norlyk med et stort smil.

NYHEDER