STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Første Final4-optræden venter Skjern-topscorer

Af Nicklas Thygesen

For 13. gang i klubbens historie løber Skjern-mandskabet lørdag på banen til pokalsemifinalerne.

Adskillige i Skjern-truppen har stiftet bekendtskab med Final4-stævnet før, men for Skjern-topscorer Alfred Jönsson bliver der Final4-debut. 

- Det bliver første gang for mit vedkommende. Jeg har hørt, at det skulle være et fantastisk arrangement, som vi forhåbentlig kommer til at blive en stor del af. Jeg er sikker på, at vores fans vinder kampen på tribunerne - vi vil hvert fald gøre vores til, at de kommer helt op i gear - og forhåbentlig levere god håndbold, siger topscoreren, der sammen med holdkammeraterne besejrede morgendagens modstander for blot to uger siden.

- Jeg forventer, at det bliver en utrolig hård, tæt og fysisk kamp. De har mange dygtige spillere, som samtidig gerne vil gå hårdt til os. Nøgleordene for os bliver ligesom i det forrige opgør at komme med en masse vilje, fight og straffe dem på kontra, når muligheden byder sig, siger Alfred Jönsson.

Semifinalen mod Ribe-Esbjerg ved Santander Final4 spilles lørdag kl.13.30. 

Mangler du fortsat at købe billet, så klik HER.

Bliv klædt på til pokalweekenden og køb den nye Final4-trøje, halstørklæde og hoodie HER.  

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER