STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

For 11. år i træk: Overskud i Skjern Håndbold A/S

Skjern Håndbold A/S afholdte torsdag aften generalforsamling på Bechs Hotel i Tarm.

Bestyrelsesformand Torben Tobiasen aflagde beretning, hvor han blandt andet takkede for den store opbakning, der er til Skjern Håndbold.

De 70 fremmødte aktionærer kunne konstatere, at selskabet for 11. år i træk kommer ud med et overskud - denne gang med et plus på kr. 115.000, og har nu samtidig en egenkapital på knap 5 millioner kroner.

Bestyrelsen blev genvalgt og det samme gjorde selskabets revisor – Martinsen Rådgivning & Revision.

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig, hvor der var genvalg til Torben Tobiasen som formand og Hans Jeppesen som næstformand.

Efter middagen var der spændende indlæg fra cheftræner Henrik Kronborg, som fortalte om sin start som cheftræner i Skjern Håndbold og spændende anekdoter fra OL i Tokyo.


Ejer af Bechs Hotel Finn Larsen og bestyrelsesformand i Skjern Håndbold, Torben Tobiasen.  

NYHEDER