STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Fra bagspiller til streg: Würtz har overtaget med bravour

Af Nicklas Thygesen

Et succesfuldt lejeophold i Lemvig-Thyborøn sluttede før tid, da Skjern Håndbold - efter salget af Sveinn Johansson til tyske GWD Minden - tilbagekaldte Jonathan Würtz i januar-måned.

Den daværende topscorer for de rødblusede vendte retur til det vestjyske med fornyet stor selvtillid, men rollen i den grønne trøje er blevet en markant anderledes, end Würtz og holdkammeraterne havde forestillet sig. 

- Jeg kom tilbage til Skjern efter nytårspausen med fornyet selvtillid og en masse spilletid i benene, og få måneder efter sker uheldet med vores anfører. Det tog hårdt på hele truppen, men jeg var indstillet på, at jeg ville gøre alt for at hjælpe holdet, selvom stregpositionen er noget uvant for mig. 

- Heldigvis har jeg inden lejeaftalen med Lemvig-Thyborøn fået opbygget et rigtig godt forhold til både Bergholt og Buric, og derfor har det været overraskende let at glide ind i specielt den defensive del, hvor ansvaret og spilletiden har været størst den seneste periode, siger Jonathan Würtz og uddyber:

- Vi har et virkelig godt samarbejde, og er gode til at diskutere og blive enige om, hvad vi gør i de respektive situationer. For mig at se har nøglen været, at vi stoler på hinandens kvaliteter og har hele tiden en god og tæt dialog om, hvor vi kan forbedre os og være endnu skarpere. Vi har spillet rigtig mange gode kampe i træk nu, og senest i Esbjerg leverede vi en meget professionel indsats. Det er der også behov for i morgen, siger den nu omskolede stregspiller.  

Køb din billet til opgøret mod KIF Kolding HER

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER