Af Kristian Bro
Gentegningen af private sæsonkort til sæsonen 2026/27 er nu åbent, og du kan allerede nu sikre dig din faste plads i Skjern Bank Arena til den kommende sæson.
Hvis du er sæsonkortholder, gælder forkøbsretten til din nuværende plads frem til mandag den 15. juni kl. 23.59.
Salget af nye sæsonkort begynder den 26. juni kl. 10.00.
Nyt billetsystem
Skjern Håndbold skifter billetsystem til Eventii, og derfor har alle sæsonkortholdere modtaget en mail fra systemet med link til oprettelse af ny adgangskode.
Når adgangskoden er oprettet, kan sæsonkortet fornyes online: Sådan fornyer du dit sæsonkort
Det nye billetsystem betyder samtidig, at Skjern Håndbold-appen udgår. Fremover vil dit sæsonkort kunne downloades direkte til Apple Wallet eller Google Wallet på din mobil – samme sted, hvor mange allerede har betalingskort og billetter samlet.
Det bliver samtidig nemmere at dele eller frigive sit sæsonkort til en kamp – blandt andet med mulighed for at sende sæsonkortet videre direkte via SMS.
Sæsonkort bliver abonnement
Fra sæsonen 2026/27 bliver sæsonkort fremover oprettet som abonnement. Det betyder, at sæsonkortet ikke skal gentegnes, men automatisk fortsætter fra sæson til sæson ind til eventuel opsigelse.
Det er både muligt at sæsonkortet over månedlige eller årlige rater - og priserne er for kommende sæson uændrede.
Sammen fylder vi Skjern Bank Arena
I Skjern Håndbold er vi begunstiget af en fantastisk opbakning - og de seneste sæsoner har vi oplevet en markant højere efterspørgsel på billetter og sæsonkort.
Udnyttelsesprocenten af sæsonkortene er allerede meget høj, men alligevel er der fortsat siddepladser, der ikke udnyttes til vores kampe. Vi ønsker fortsat at fylde Skjern Bank Arena og give den bedst mulige oplevelse for tilskuere og spillere til kampene.
Derfor indføres nu et nyt tiltag fra sæsonen 2026/27:
For at sikre sig forkøbsretten til sin siddeplads som sæsonkortholder til den efterfølgende sæson, skal sæsonkortet i løbet af én hel sæson aktiveres og/eller frigives til minimum 65% af hjemmekampene.
Følgende tæller som fremmøde for sæsonkortholdere:
• Du bruger selv dit sæsonkort
• Du låner dit sæsonkort ud til en anden, som bruger sæsonkortet
• Du konverterer dit sæsonkort til en billet - og bruger billetten
• Du frigiver din plads senest 7 dage (168 timer) før kampstart