Af Nicklas Thygesen
For 18. gang i klubbens historie skal Skjern Håndbold ud og vise de grønne farver frem i Europa.
Tidligere på formiddagen kom det frem, at vestjyderne er sikret direkte deltagelse i gruppespillet til EHF European League, hvilket skabte lettelse og stor glæde hos sportschef, Thomas Klitgaard.
- Det er utrolig vigtigt for hele klubben, spillertruppen, sponsorer og fans. Vi er sikret minimum seks internationale kampe, hvor vi skal ud og vise os frem. Målsætningen er helt klart - uanset lodtrækningens udfald om ti dage - at vi skal videre fra gruppen. Men først og fremmest glæder vi os over, at vi ikke skal ud i et kvalifikationsspil.
- Vi er meget glade og lettede lige nu, og ser frem mod en enormt spændende sæson, siger Thomas Klitgaard.
Læs mere om seedningslag og de mulige modstandere HER.